Bondegårdsferie

Værd at se og opleve: Tag på Stenagergaards bondegårdsferie:

 

Rigtig ude på landet med dejlig frisk luft samt masser af plads inden- som udendørs.

 

Der er en stor legeplads med legehus, sandkasser, gynger og vipper i forbindelse med dyre-gården, og i denne sydvendte krog står også havemøbler og parasoller, således at man kan sidde og nyde solen og børnenes leg.

 

Vi har dejlige værelser, en stor spise-/opholdsstue med TV og video og hertil et righoldigt udvalg af bånd (til regnvejrsdage). I tilslutning til denne stue er et veludstyret spisekøkken til fri afbenyttelse. Dog har flere af vore værelser eget køkken.

 

I den kæmpestore have med århundrede gamle træer og et afvekslende fugleliv, er der mulighed for både at dase og flade ud, men også for boldspil af forskellig slags.

 

Da gården ligger på Margurite-ruten er den som sådan et udmærket udgangspunkt for mange turistattraktioner. Indenfor rækkevidde er BonBonLand samt nogle af de fineste og reneste badestrande f. eks. Karrebæksminde, Bisserup, Kobæk og Stillinge strand. Ligeledes har vi på gården et righoldigt udvalg af brochurer med mange idéer til udflugter og aktiviteter.

 

Ring eller e-mail for flere oplysninger.

 

 

Stenagergård Bondegårdsferie - Bendslevvej 47 - 4250 Fuglebjerg - 55 45 46 67 - post@stenagergaard-ferie.dk